Ofte stillede spørgsmål

Officielt definerer WHO i dag kroniske smerter i ICD-11 som smerter, der har været over 3 måneder
Når en smerte har varet længere end den tid, der normalt går, før en skade er helet, defineres smerten som kronisk.

Træthed kan meget vel tænkes at have med din medicin at gøre, men det at have smerter påvirker også kroppen både fysisk og psykisk. Træthed er derfor en naturlig del af det at have smerter.

Oplever du dig mere træt end vanligt, er det en god idé at tale med din læge.

Smertemedicin kan sjældent fjerne smerten, men den kan måske lindre.

Man kan ikke på forhånd vide, hvilken medicin der hjælper netop dig, og det er slet ikke sikkert, at medicin er den rigtige løsning.

Der er kun en vej, og det er at afprøve fra en ende af. Du må sammen med din læge vurdere bivirkningerne i forhold til effekten.

HUSK at du aldrig må begynde eller slutte med medicin, uden du har talt med din behandlende læge.

Til nogle typer af smerter ”låner” vi medicin fra andre patientgrupper.

Både antidepressiver og medicin mod epilepsi kan have en gavnlig effekt på smerter. Dette skyldes, at de virker på den måde nereceller kommunikerer med hinanden på og på hjernen, hvor oplevelsen af smerte dannes  .

Har du spørgsmål, eller er du bekymret så tal med din læge, inden du starter på medicinen.

Den besked får nogen patienter, men en vigtig forklaring bør følge.

Det er ikke fordi,  at det ”bare” er noget, du bilder dig ind.

Centralnervesystemet sidder i hjernen. Når centralnervesystemet har oplevet lang tids smertesignaler, oplever nogen mennesker, at smertecentret bliver mere følsomt. Der er tale om en tilstand af såkaldt central sensibilisering.
Dette betyder, at der skal mindre smerte til, før det opleves mere smertefuldt, og nogen kan ligefrem opleve ikke-smertefulde stimuli som smerte. 

Behandlingsgaranti på 30 dage gælder. Hvis ikke du kan komme til på et offentligt smertecenter inden for 30 dage, har du således ret til at benytte enten:

1. Frit sygehusvalg og bede om henvisning til et andet offentligt smertecenter med kortere ventetid.
   
   
2. Udvidet frit sygehusvalg og bede om henvisning til en privat smerteklinik, der har en aftale med Danske Regioner.

Her kan finde en oversigt over offentlige smertecentre og private klinikker

En monofaglig smerteklinik består typisk kun af faggrupperne speciallæge og smertesygeplejerske.
Målgruppen er patienter med simple kroniske smerter.  Dvs. smertepatienter som kan opretholde et normalt arbejds- og fritidsliv og som ikke er i risiko for depression. 

Et tværfagligt smertecenter eller klinik består af et bredt team af faggrupper: smertelæge, sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver.
Målgruppen er er patienten med komplekse kroniske smerter. Dette er mennesker med smerter hvis funktionsevne, arbejdsevne og humør er betragteligt forringet.

Et behandlingsforløb på en privat smerteklinik er som udgangspunkt tidsbegrænset. Det kan bestå af forskellige faglige moduler, som klinikken skal ansøge Regionen om godkendelse til. Hver modul indeholder et bestemt antal behandlinger. Ved behov for flere skal klinikken igen ansøge Regionen.   

Der kan være forskel på, hvilke faggrupper de private smerteklinikker har ansat. Denne forskel kan også findes indenfor det offentlige.

De fleste klinikker har smertelæge og sygeplejerske, psykolog og fysioterapeut. Nogle har endvidere socialrådgiver og kiropraktor ansat.
Har du udfordringer i forhold til arbejdsmarked og kommune, er det en god ide at finde en klinik, der har en socialrådgiver tilknyttet.

Der er også forskel på, hvilke skole/gruppeforløb der bliver tilbudt.

Det kan være en god idé at se sig for.
Du kan finde info på den enkelte smertecenters og kliniks hjemmeside eller ringe op og spørge.

Her kan finde en oversigt over offentlige smertecentre og private klinikker

Motion og træning er godt i forhold til smerter. Selvfølgelig skal træningen tilpasses, så den passer til din nuværende form og helbred. Motion i varmtvandsbassin kan være en god hjælp, da det tager noget af belastningen.

Afspænding og mindfulness er også redskaber, der bliver brugt til smertelindring.

At være sammen med andre, og flytte fokus fra smerterne er vigtigt. Smertepatienter bliver ofte ensomme og isoleret.
Gå på aftenskole, brug patientforeningernes tilbud, eller deltag i kommunernes kurser om at lære at tackle de kroniske smerter.

Nogle vil opleve en øget smerte dagen efter motion, men det gør raske mennesker ofte også. Der er dog forskel på at være motions ”øm” eller om det er den kroniske smerte, der er forværret.

Start langsom ud, hvis du har været inaktiv længe. En kort daglig gåtur kan være en start.

Få evt. hjælp af en fysioterapeut til at komme gradvist i gang. Få lagt et program, der passer dig og lad være at sammenligne dig med andre.

Gå gerne på et hold. Motion er sjovere, hvis man er flere. 

Inaktivitet fører til tab af styrke og udholdendhed – det er smerteforstærkende og en ond cirkel, så det kan ikke anbefales.

Der er mange ting, der spiller ind i denne problematik, men man bør som udgangspunkt som døende, have lov til selv at bestemme hvordan den sidste tid skal være.

Det er vigtigt at tage kontakt til lægen eller sygeplejersken i det palliative team og forklare hvordan situationen er, så der kan findes en løsning, der er god for den døende.

SmerteLinjen får i perioder mange henvendelser om funktionelle lidelser. Funktionelle lidelser bliver af mange smertepatienter forbundet med, at deres smerter har en overvejende psykisk årsag. Derfor er der et stigma forbundet med diagnosen, og der har været en del debat og kritik af den. Vi modtager ofte henvendelserne, når vi med opslag på de sociale medier berører forholdet mellem smerter og fysiske, psykiske og sociale påvirkninger. Dette bliver desværre misforstået af nogle personer og ligestillet med funktionelle lidelser. I den forbindelse er der blevet udtrykt bekymring om,hvad det er, for en rådgivning SmerteLinjen tilbyder.

SmerteLinjen er et gratis rådgivningstilbud, og det er organisationerne FAKS – Foreningen af kroniske smertepatienter og SmerteDanmark der står bag. Derfor vil vi gerne komme med vores organisationers holdning til emnet. Vi håber, at dette vil gøre det tydeligt, at SmerteLinjen er et rådgivningstilbud, der tager smerter og mennesker med smerter seriøst.

På SmerteLinjen er vores rådgivere uddannet i en forståelsesmodel, hvor biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan påvirke hinanden. Lever du selv med kroniske smerter eller kender en som gør, så ved du sikkert også, hvordan smerterne kan påvirke een både fysisk, socialt og psykisk. Omvendt kan disse områder også påvirke smerteoplevelsen i både negativ og positiv retning. Andelen af hvor meget det ene område fylder i forhold til det andet er individuelt, og kan også ændre sig over tid. Da smerter og ens psykologiske tilstand som nævnt er en del af et samspil, er det vigtigt at kunne snakke om smerters komplekse bio-psyko-sociale samspil. Derfor er der blandt andet psykologisk rådgivning på SmerteLinjen.I forhold til bekymringer omkring diagnosen funktionelle lidelser er det også vigtigt at nævne, at vores rådgivere ikke diagnosticerer, og derfor ikke har nogen indflydelse på dette. En stor del af vores rådgivning handler om spørgsmål til medicin, regler i sundheds- og socialsystemet, gode smertehåndteringsstrategier, og værktøjer til bedre kommunikation med omgivelserne. Ikke mindst er der mennesker som blot har brug for nogen at snakke med, når alting virker håbløst. For at kunne dække dette brede område bedst muligt har vi forskellige typer af rådgivere med hver deres kompetencer og erfaring. Endeligt er vores rådgivere uddannede til at lytte og forsøge at sætte sig ind i den enkelte persons unikke situation og smerteproblematik. På den måde føler vi, at vi kan give den bedste vejledning og støtte.