Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor kan du se svarene på ofte stillede spørgsmål vedrørende SmerteLinjen og kroniske smerter

Når en smerte har varet længere end den tid, der normalt går, før en skade er helet, defineres smerten som kronisk.
Officielt definerer WHO i dag kroniske smerter i IVD-11 smerter der har været over 3 måneder

Træthed kan meget vel tænkes at have med din medicin at gøre, men det at have smerter påvirker kroppen både fysisk og psykisk. Så træthed er en naturlig del af det at have smerter.

Oplever du dig mere træt end vanligt, er det en god idé at tale med din læge.

Man kan ikke på forhånd vide, hvilken medicin der hjælper netop dig, og det er slet ikke sikkert, at medicin er den rigtige løsning.
Smertemedicin kan ikke fjerne smerten, men den kan måske lindre.
Der er kun en vej, og det er at afprøve fra en ende af. Du må sammen med din læge vurdere bivirkningerne i forhold til effekten.

HUSK at du aldrig må begynde eller slutte med medicin, uden du har talt med din behandlende læge.

Til nogle typer af smerter ”låner” vi medicin fra andre patientgrupper.

Både antidepressiver og medicin mod epilepsi kan have en gavnlig effekt på smerter.

Men har du spørgsmål, eller er du bekymret så tal med din læge, inden du starter på medicinen.

Den besked får nogen patienter, men en vigtig forklaring bør følge.

Det er ikke, fordi at du er ”dum” eller at det ”bare” er noget, du bilder dig ind.

Centralnervesystemet sidder i hjernen. Når centralnervesystemet har oplevet lang tids smertesignaler, oplever nogen, at smertecentret bliver mere følsomt.

Der skal mindre smerte til, før du reagere på smerten. Der er tale om central sensibilisering.

Behandlingsgaranti på 30 dage gælder hvis ikke du kan komme til på et offentligt smertecenter inden for 30 dage, har du ret til at benytte enten frit sygehusvalg og bede om henvisning til et andet offentligt smertecenter med kortere ventetid … Eller udvidet frit sygehusvalg og bede om henvisning til en privat smerteklinik der har en aftale med Danske Regioner.

 

En monofaglig smerteklinik består typisk kun af faggrupperne speciallæge og smertesygeplejerske. Målgruppen er patienter med simple kroniske smerter.  Dvs. smerter som kan opretholde et normalt arbejds- og fritidsliv og som ikke er i risiko for depression. 

Et tværfagligt smertecenter eller klinik består af et bredt team af faggrupper; smertelæge, sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver. Målgruppen er er patienten med mere komplekse kroniske smerter. Dette er mennesker med smerter hvis funktionsevne, arbejdsevne er betragteligt forringet.

Det kan sagtens være, der er forskel på, hvad de private klinikker tilbyder af faggrupper. De forskelle kan også findes inden for de offentlige klinikker.

De fleste klinikker har smertelæge og sygeplejerske, psykolog og fysioterapeut. Nogle har endvidere socialrådgiver og kiropraktor ansat.

Du kan se på klinikkernes hjemmeside, eller ringe op og spørge.

Der er også forskel på, hvilke skoleforløb der bliver tilbudt. Det kan være en god idé at se sig for. Har du udfordringer i forhold til arbejdsmarked og kommune, er det en god ide at finde en klinik, der har en socialrådgiver tilknyttet.

Motion og træning er godt i forhold til smerter. Selvfølgelig skal træningen tilpasses, så den passer til din nuværende form og helbred. Motion i varmtvandsbassin kan være en god hjælp, da det tager noget af belastningen.

Afspænding og mindfulness er også redskaber, der bliver brugt til smertelindring.
At være sammen med andre, og flytte fokus fra smerterne er vigtigt.

Smertepatienter bliver ofte ensomme og isoleret.
Gå på aftenskole, brug patientforeningernes tilbud, eller deltag i kommunernes kurser om at lære at tackle de kroniske smerter.

Nogle vil opleve en øget smerte dagen efter motion, men det gør raske mennesker ofte også. Der er forskel på at være motions ”øm” eller om det er den kroniske smerte, der er forværret.

Start langsom ud, hvis du har været inaktiv længe. Få evt. hjælp af en fysioterapeut til at komme i gang, og få lagt et program der passer dig.

Gå gerne på et hold. Motion er sjovere, hvis man er flere. En kort daglig gåtur kan være en start. Inaktivitet er smerteforstærkende, så det kan ikke anbefales.

Der er mange ting, der spiller ind i denne problematik, men man bør som udgangspunkt som døende, have lov til selv at bestemme hvordan den sidste tid skal være.

Det er vigtigt at tage kontakt til lægen eller sygeplejersken i det palliative team og forklare hvordan situationen er, så der kan findes en løsning, der er god for den døende.

SmerteLinjen får i perioder mange henvendelser om funktionelle lidelser. Funktionelle lidelser bliver af mange smertepatienter forbundet med, at deres smerter har en overvejende psykisk årsag. Derfor er der et stigma forbundet med diagnosen, og der har været en del debat og kritik af den. Vi modtager ofte henvendelserne, når vi med opslag på de sociale medier berører forholdet mellem smerter og fysiske, psykiske og sociale påvirkninger. Dette bliver desværre misforstået af nogle personer og ligestillet med funktionelle lidelser. I den forbindelse er der blevet udtrykt bekymring om,hvad det er, for en rådgivning SmerteLinjen tilbyder.

SmerteLinjen er et gratis rådgivningstilbud, og det er organisationerne FAKS – Foreningen af kroniske smertepatienter og SmerteDanmark der står bag. Derfor vil vi gerne komme med vores organisationers holdning til emnet. Vi håber, at dette vil gøre det tydeligt, at SmerteLinjen er et rådgivningstilbud, der tager smerter og mennesker med smerter seriøst.

På SmerteLinjen er vores rådgivere uddannet i en forståelsesmodel, hvor biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan påvirke hinanden. Lever du selv med kroniske smerter eller kender en som gør, så ved du sikkert også, hvordan smerterne kan påvirke een både fysisk, socialt og psykisk. Omvendt kan disse områder også påvirke smerteoplevelsen i både negativ og positiv retning. Andelen af hvor meget det ene område fylder i forhold til det andet er individuelt, og kan også ændre sig over tid. Da smerter og ens psykologiske tilstand som nævnt er en del af et samspil, er det vigtigt at kunne snakke om smerters komplekse bio-psyko-sociale samspil. Derfor er der blandt andet psykologisk rådgivning på SmerteLinjen.I forhold til bekymringer omkring diagnosen funktionelle lidelser er det også vigtigt at nævne, at vores rådgivere ikke diagnosticerer, og derfor ikke har nogen indflydelse på dette. En stor del af vores rådgivning handler om spørgsmål til medicin, regler i sundheds- og socialsystemet, gode smertehåndteringsstrategier, og værktøjer til bedre kommunikation med omgivelserne. Ikke mindst er der mennesker som blot har brug for nogen at snakke med, når alting virker håbløst. For at kunne dække dette brede område bedst muligt har vi forskellige typer af rådgivere med hver deres kompetencer og erfaring. Endeligt er vores rådgivere uddannede til at lytte og forsøge at sætte sig ind i den enkelte persons unikke situation og smerteproblematik. På den måde føler vi, at vi kan give den bedste vejledning og støtte.

 

Har du et spørgsmål som der ikke er svaret på her?

Tøv ikke med at ringe til SmerteLinjen i vores åbningstid